Café-tur med veninden…og baby – Her må du amme!

I dette indlæg giver vi dig en guide til hvilke caféer du, som ammende mor, kan besøge og hvis du vil gør amningen mere behagelig for dig selv og baby, kommer der også fifs til hvordan du kan gøre det.

Og bare fordi man ammer, skal man jo ikke holde sig indenfor, men man skal give sig tid til at komme ud på en shoppetur (som ikke nødvendigvis skal være i et storcenter), spise brunch med veninder og venner og få det bedste ud af sin tid på barsel sammen med den lille nye 🙂

De fleste af os har jo nok alle prøvet det: vi sidder på café med en veninde, drikker kaffe og hygger, men så bliver lille bebs sulten og der skal ammes. Der er mange mennesker på cafeen, og I sidder lige der hvor alle cafégæsterne skal ud til toiletterne. Selvom det gør det svært at finde ro, så får du åbnet op for amme bh’en, så diskret som muligt, så andre ikke kigger skævt til dig. Samtidig prøver du, ved hjælp af en stofble, at dække dit bryst til og give den lille noget mad. Folk kigger, stofbleen falder ned og måske kommer tjeneren og beder dig om ikke at amme her! Det er trods alt, caféejerne der bestemmer, om der må ammes eller ej på deres café. Ofte kan det også være svært for baby at koncentrere sig om at spise, når de er i nye omgivelser. I har jo helt sikkert et lille ritual derhjemme til hvor og hvordan baby ammes. Og det er jo ikke nemt at slæbe ammepuden, sofaen, gyngestolen, puderne, tæppet og de bedste stofbleer med sig når man skal på tur… Så hvordan gør du amning behagelig for dig og din baby i det offentlige rum?

Start med at finde en ammevenlig / børnevenlig café!

På hjemmesiden www.børnibyen.dk, kan du få hjælp til at finde ammevenlige caféer i København, udenfor København og med “udenfor København” menes også resten af Danmark! 🙂

Hvis du skal finde nogle i København, så er der bl.a. nedenstående:

Og hvis vi tager turen over broen og fx. til Århus finder du bl.a. nedenstående:

Selvom du må amme på disse caféer, vil der altid være nogen som er mere blufærdige end andre og gerne vil dække sig til og være lidt mere diskrete, og dem er jeg en af! Jeg var en af dem der aldrig var helt tryg ved at amme i det offentlige rum, ja ikke engang derhjemme hvis vi havde gæster. Selv efter vores tredje barn kom til verden, så rykkede jeg mig ind i soveværelset, hvor både jeg kunne slappe af og hvor vores datter kun skulle koncentrere sig om at spise. Jeg kan huske engang hvor jeg skulle amme vores søn, og vi havde gæster på besøg. Jeg tog vores søn op af liften og trak væk fra selskabet for at få ro, men en af mine veninder gik efter mig og talte løs og pludselig sad hun lige op af mig, imens vores søn spiste løs. Min veninde syntes slet ikke det var mærkeligt og talte løs som hun plejede, men det var bare mig der havde svært ved det… Så forestil jer, hvordan jeg havde det når jeg var væk fra min comfort zone i hjemmet!

Jeg brugte også tonsvis af tid på at finde ud af hvilken bluse/kjole jeg skulle tage på, så jeg gjorde amningen let for både mig og mine børn og samtidig ville jeg jo se godt ud. For ja, størstedelen af gravidtøj og ammetøj har virkelig en “sex-factor” på 0! Og så er der hele tricket med at lægge en stofble over brystet og baby…. Det som alle bare glemmer at fortælle dig er, at stofbleen falder ned HELE tiden og baby har jo ofte 2 hænder og laaaange arme, så de får revet stofbleen ned af skulderen og ligger og leger med den imens de spiser. Der følger jo desværre ikke et lille bitte menneske med hver eneste stofble, som står på din skulder og holder godt fast i stofbleen, så den ikke falder ned 🙂

Her kommet et par ideer til hvordan du kan forberede dig på en god cafétur:

  • Tag en bluse eller kjole på som let kan åbnes. Gerne med knapper eller lynlås.
  • Anskaf dig et ammetørklæde
  • Find en ammevenlig café
  • Undersøg om der er puslebord for efter du har ammet, kommer der ofte ja… mere end bare en lille prut…
  • Find et sted på caféen hvor der er ro evt. et lille hjørne eller afkrog. Du kan også spørge medarbejderne på caféen om der er et sted der er mere roligt.
    • Bare fordi caféen er børne- og ammevenlig, er det ikke sikkert at der er meget stille og roligt.
  • Bed din veninde eller ven om hjælp imens du ammer- nu har du rent faktisk et par ekstra hænder lige ved hånden!
  • Og hvis du har en baby, som ikke kun laver de vildeste bøvser, men hvor der også kommer babybræk med op, så tænk over, om du kan trække dig lidt væk fra cafébordet. Gå eventuelt ud på toilettet med baby eller sæt dig et sted hvor de andre gæster ikke lægger mærke til det.

Hvorfor er ammetørklæder en rigtig god ide? Det tog mig 3 børn og lidt mere tid til at udvikle en ide til, hvordan man kan gøre et ammetørklæde flot og til en naturlig del af sit outfit.

Når ammetørklædet ikke er i brug, virker og ligner det et helt almindeligt infinity tørklæde, men når der skal ammes, tager du tørklædet af og folder det ud over din skuldre så det hviler på begge dine skuldre og wupti, så er baby og dit bryst dækket til.  De er håndlavet i blødt jerseybomuld, så det både er rart for dig og din baby. og det bedste af det hele → ammetørklædet falder ikke ned!

Hvilke ammevenlige caféer har du gode erfaringer med?

– Skal barnevognen blive udenfor?

– Er der puslebord?

– Hvordan er priserne?

Del dine personlige oplevelser med de andre.

Sut, Sutter og Suttesnore

“Sut og sikkerhed”! Jeg kan huske første gang sundhedsplejersken spurgte mig om dette. Det var da et mærkeligt spørgsmål, tænkte jeg for mig selv… Altså en sut er da bare en sut. Den skal bruges til baby’er og små børn, når de er kede af det. Så jeg tænkte, stopper jeg ikke bare sutten i munden af min søn og så stopper han med at græde? Det burde ikke være rocket science. 

Min nyfødte søn var knap 1 måned da sundhedsplejersken stillede mig dette spørgsmål og det var ikke super aktuelt for os på daværende tidspunkt for min mand og jeg havde bestemt os for, at vores børn ikke skulle bruge sut! Vi, eller jeg, blev så klogere senere hen da vores søn begyndte at få tænder…Aldrig har jeg har hørt højere og kraftigere skrig end da hans tænder begyndte at vokse. Vi prøvede på alt muligt andet, inden vi så gav ham sut(Eller jeg gav ham sutten i løbet dagen når min mand var på arbejde, og gemte sutten til aften når han kom hjem fra arbejde). Vi smurte hans tandkød med alle mulige former for gummedråber, købte 10 forskellige bideringe, nogle som kunne komme i køleskabet og nogle af forskellige materialer og former,købte et sæt med 3 tandbørste-lignede dimser, som også skulle hjælpe på kløen og irritationen. Og selvom det måske hjalp kortvarigt, var det bare ikke nok.Eller også så gad han slet ikke have noget ind i munden, så snart vi nærmede os, hans ansigt, nægtede han at åbne munden.
Nå, så enten selvfølgelig med at give ham sutten og det virkede til at det kunne trøste ham meget mere end det andet vi havde prøvet. Vi fandt ud af at han egentlig ikke suttede så meget på sutten men mere brugte den til at klø kommer med og han kunne bide i plastiket omkring selv sutten.
Det var også nemmere at smøre gummedråber på selve sutten, som han så kunne få på gummerne for at lindre smerten.Jeg ved godt at alle de kloge hoveder fraråder at man smøre noget som helst på sutten, men det var altså bare lettere.
Jeg prøvede virkeligt alt muligt og med vores yngste datter, som er 1 år nu, hun elsker at få iskolde vindruer til hendes grumme. Jeg køber stenfrie druer, både de røde og grønne, skyller dem og putter dem i køleskabet, så kan vi let give hende dem, både som snack og for at lindre smerten og kølen. 

Jeg ville ønske at jeg kunne give dig det perfekte råd, til hvordan du kan lette din lille arvings smerter og køle når bisserne melder sin ankomst, men det kan jeg ikke. Bare prøv dig frem – man gør så mange mærkelig ting som forældre, for at få sine små poder til at stoppe med at græde.

  • Hvornår skal jeg starte med at give mit barn sut?
    • Sørg for at amningen er etableret før i giver jeres barn sut. Så barnet ikke bliver forvirret om hvordan de skal spise og hvornår de bliver beroliget.
  • Hvor længe skal mit barn bruge sut?
    • Først må jeg sige, at du SKAL ikke give dit barn sut! Oskar, vores ældste søn, brugte sut fra han var ca. 4 måneder og vi fjernede den da han var 8-9 måneder. Vega, vores andet barn, startede med sut da hun var 5 måneder og vi fjernede den da hun var ca. 1,5 år. Og Irma, som er det sidste skud på stammen, fik sut næsten fra start af., og hun er 1 år nu og bruger den når hun skal sove. Men når dit barn skal til at starte i børnehave anbefaler “de kloge hoveder” at børnene skal vænnes af med sut. Men vi kan helt klart anbefale at gøre det tidliger.  
  • Hvad for en sut skal jeg vælge?
    • Ja, det er SÅ svært. Jeg gik helt klart meget op i hvordan sutten så ud, kan huden ånde omkring sutten, har den andre funktioner end bare at være sut. Vi har brugt sutter fra “MaM original”, da de ikke er særlige store, prisen er også fair og formen på selve sutten passede godt Plus de kommer i en selvlysende model også og sidste men ikke mindst, så kommer nogle af modellerne med en lille sutte beholder, som også kan bruges som sterilisator i mikrobølgeovnen.Jeg kunne både købe sutterne fra MaM i Fakta, føtex og Bilka og i de fleste baby-/børne-forretninger som “Ønskebørn”
      Jeg blev aldrig vild med de der meget helse/øko-sutter, jeg synes de er kæmpestore og fylder halvdelen af babys ansigt, og så er de altså grimme. Så jeg valgte en mere fancy model. Og her kan jeg anbefale sutterne fra “Elodie Details” De er simpelthen så fine og med flot print! 

10 gode råd fra mig til dig:

  • Køb en suttekæde eller 2. Det er bare lettere at finde sutten og de falder ikke ned på jorden. Bare husk at suttekæden må maksimalt være 22 cm lang, så den ikke udgør en kvælningsfare for dit barn og der må heller ikke være løse smådele på suttekæden
  • Vær også opmærksom på, at sutter kan blive møre. Du bør jævnligt tjekke sutterne ved at hive i dem.
  • Skold sutterne dagligt. De kan ikke tåle at komme i opvaskemaskinen
  • Køb en lille beholder til sutten, så den forbliver steril. (mange producenter sælger pakker med sutter og en beholder) Derudover er sutten nem at have med på tur og den bliver ikke så let væk i bunden af pusletasken. 
  • Selvlysende sutter er en GENIAL opfindelse…. ja, så kan du let finde sutten i mørket og når dit barn bliver lidt større kan det selv finde den også.
  • Husk at købe sutter som passer til dit barns alder. Typisk er suttens størrelse delt ind i måneder. For eksempel 0-3 mdr., 3-6 mdr., og 6+ mdr. osv
  • Smid sutten ud når den virker skadet og slidt
  • Husk at sutten sagtens kan blive slidt selvom den ikke bruges dagligt. 
  • Tage gerne dit barns sut med hjem fra vuggestuen/dagplejen hver uge og rens den. Det minimere sygdom for dit barn, personale og dig selv.
  • Ha’ altid en sut liggende i dit barns seng, en i bilen og en i din taske, så har du altid et back-up lige ved hånden og skal ikke lede febrilsk efter den.

Og til jer der IKKE er “sukker-forskrækket”, så er en sodavand-is en rigtig god redning! og det har hjulpet alle 3 børn hjemme hos os. Du kan jo eventuelt selv lave dem med dine egen saft eller købe nogle gode økologiske. Eller bare give den en “Sun Lolly” 😀

Dåbsgaver, navnegaver, eller bare en gave

Der er mange ting som vi egentlig slet ikke ønskede os til vores børn i dåbsgave og nogle af dem,vi ikke ønskede os, var de mest fantastiske gaver. Både min mand og jeg har et meget bestemt forhold til gaver og det er klart: “Det SKAL IKKE stå på listen over gaver”  Alle må give os og vores børn lige hvad de har lyst til. En gave får du fordi der er nogle der har set en ting/fået en ide og tænkt lige netop på dig. Og det er det samme vi har ment hver gang vi har inviteret til dåb, bryllup og fødselsdage. Mange at vores venner og familie beder ofte om nogle gaveideer og det er helt fint, så vi skriver altid et par forslag til gaver, men vi skriver også altid på invitationen at de må give lige hvad de har lyst til. 

Men denne artikel handler jo om dåbsgaver og navnegaver og hvad vi har fået ud af de forskellige gaver.

Nogle af de mest popurlære gaver at give i dåbsgaver er de der søvlpynte ting som kan indgraveres. Og for at være helt ærlig, så har jeg sgu altid haft en anstrengt forhold til dem. Jeg har selv haft et par dåbsgaver med mig fra min egen dåb, men jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal bruge dem til og som barn synes jeg de var dødsyge at have til at stå fremme på mit værelse. Jeg synes lidt det er som at give dit barn, et vitrineskab fyld af nips de ikke må rør eller lege med – hvilket ikke giver den store glæde…. men men men… På trods af at min mand og jeg ikke skrev en eneste sølvdims / pynt-indgraverings-nips på Oskars ønskeliste over dåbsgaver, fik vi alligevel en del. Og jeg har jo lige nævnt at vores venner og familie må give lige havde der falder dem ind og jeg bytter virkelig sjældent mine børns gaver eller mine egne. Det sker kun hvis vi får mere end en af fuldstændig den samme ting.

fordi Oskar blev “be-gavet” med alle disse sølv-dimser har jeg jo måtte lære at leve med dem og elske dem. Og jeg fandt faktisk ud af at Oskar også er glad for dem. Og han er kun 6… måske er det fordi han som baby fik lov til at lege med sine sølvskrin formet som skildpadder og flagstangen af sølv kom på bordet til hver fødselsdag. Han henter sågar flagstangen og sætter den på bordet når jeg, min mand og vores døtre har fødselsdag – for som han siger, “vi har jo ikke noget flag men så kan han bare dele sit med os”. 🙂 

Sølv og pynteting:  Flagstang med indgravering, dåbsrulle, tandskrin, hårskrin og sparebøsse. 

Tænk over hvorfor du ønsker dig disse søvlting? Jeg aldrig selv har brugt mine pynteting fra min egen dåb. Får dit barn glæde af det når det bliver ældre eller ønsker du dig dem til dit barn fordi man bare “Skal” ønske sig dem og de simpelthen er så traditionnel at det helt gør ondt!

Oskar fik af hans Gudmor en flagstang i sølv hvor der er indgraveret, navn, dato, kirke, højde og vægt. Det er super skønt at stille flaget på bordet ved Oskars plads ved spisebordet. Det er så fint og i stedet for at skulle huske at købe de der plastikflag så stiller du bare flaget på bordet og det er allerede festligt! 

Min bror og svigerind har altid givet en dåbsrulle og penge til indgravering til alle vores 3 børn, det er super fint og en flot pynte ting og fin måde at opbevare dåbsattesten på.

Oskar fik af en af hans faddere et sæt bestående af tand og hårskrin samt en skildpadde som sparebøsse. Hårskrinnet bruger vi selvfølgelig til at gemme han første tot hår som blev klippet af, af hans Gudfar. Og I år har vi for første gang brugt hans tandskrin fordi Oskar er begyndt at tabe mælketænderne. Ellers har den bare været gemt væk i et skab, og pludselig får man brug for det. Sparebøssen har vi brugt fra første dag, til at gemme de pengegaver han fik. De 2 skrin og sparebøssen er formet som skildpadder hvilket er en interne joke mellem fadderen og os forældre men det gør også at det ikke er SÅ pussenusset at have til at stå fremme på en drengeværelset. For lad os være helt ærlige, drenge synes sgu nok ikke lige at sølvpynte nips er det fedeste – men de her skildpadder giver det lidt kant kontra en sød bamse. 

  • Indsæt billede af skildpadderne – 

Smykker til pigerne, vores piger fik en del smykker som indgraveret halskæder og armbånd. Men det var ene forskellige kæder. Der var den klassisk margurit, armbånd med charms hvor hun kan ønske sig flere charms når hun bliver ældre, sølvarmbånd med tro, håb og kærlighed fik Irma fra hendes Gudmor, armringe fik både Vega og Irma af deres farmor og farfar, sølvhalskæde med meldajon hvor Vega selv kan opbevare billeder i. Den er selvfølgelig indgravere med navn og dato og et enkelt klassisk dagmarkors i sølv var også en del af samlingen. 

 Nogle halskæder og armbånd kan du jo som mor måske låne indtil din datter er stor nok til selv at bruge dem 🙂 Ellers kan du måske ønsker dig nogle til din datter som du også selv synes om. Lige nu er det jo super populært med en rund pendant i sølv eller guld med indgraveret initialer eller stjernetegn. 

  • Indsæt billeder af de forskellige smykker – 

Fødselsdagstog og Flagranke: Min mor har givet alle mine tre børn deres egen flagranke med dannebrogsflag på. De er syet af en af hendes tidligere kollega i stof. Jeg elsker at tage dem frem aftenen før mine børns fødselsdag og hænge den op over spisebordet. Alle tre børn fik dem i barselsgave første gang mine mor så hendes børnebørn. Men jeg tænker, at de sagtens kan være en dåbsgave også. 

Irma fik det fineste håndlavet fødselsdagstog, hvor der medfølger tal fra 1-9 som jo skiftes ud hver gang dit barn har fødselsdag. og der kan indsættes et lille lys. Det er så fint og er en super enkel og fin måde at pynte spisebordet med til fødselsdage.

  • Indsæt billede fra en fødselsdag –

Ting som større baby tilbehør, som højstol, tremmeseng, flyverdragter, Løbecykel, gåvogn, bobbels.  

Oskar var jo vores første barn og vi havde absolut intet til ham! Vi skulle ud og købe alt ind, men vi var dog så fornuftige at vi ikke købte alt på en gang og vi arvede udstyr og købte brugt tøj til ham som baby.

Men jeg kan huske at jeg ville så gerne have en højstol fra ny og det skulle selvfølgelig være Stokkes TripTrap Stol og helst i en limited edition farve, så vi ønskede os den i kongeblå med siddebøjle og hyde til! 🙂 Det var en super stor hjælp at få den i gave og den er blevet brugt til Oskar og Vega og så solgte vi den – Jeg blev sgu træt af at gøre den ren i alle de der kroge, kanter og riller den har. (Jeg ville nok ønske mig et andet mærke i dag – Irma sidder for eksempel bare i den der hvide Ikea plastik stol med bakke til og vi elsker det – men det kunne jeg jo drømme om at bruge til sin førstefødte 😀 ) 

Sansegynge fik også til Oskar og vi elskede den. Vi brugte den super meget da han begyndte at få tænder, det var en af den eneste måder at få ham til at falde til ro på. Ved at gynge ham frem og tilbage imens vi sang for ham eller spillede musik. Men da Vega blev født måtte vi sælge den, da vi ikke havde plads til den i det nye hus. Ellers er jeg ret sikker på at alle 3 børn stadigvæk ville bruge den. 

  • Indsæt billede af sansegynge/triptrap stol –

Tøj: Ønske jer noget fint tøj måske noget af de dyre mærkevarer som I ikke selv vil købe men ville være skønt at komme sin baby i en gang imellem. 

Oskar fik en oldschool Adidas sæt, det var vist Chiles landsholdsdragt for 1962 som var reproduceret. Af nogle af Ninoslavs drengevenner fik Oskar en landsholds T-shirt fra det Kroatiske landshold i fodbold hvor der er påtryk hans efternavn på ryggen selvfølgelig. Den er købte i voksen størrelse, hvilket er super fedt, for jeg har hængt den op på en bøjle og så op på væggen, så den fungere som vægpynt/poster indtil Oskar bliver stor nok til at passe den. 

  • Indsæt billede af landsholdtrøjen og evt billede af oskar i Adidas sættet –

Bestik og tallerkner: Vores unger har fået alt fra det klassiske George Jensens bestik, fine Villeroy og Boch bestiksæt, tallerkener og kop, det super trendy Design Letters og Sebra spisesæt og en fin kuffert med komplet tallerkensæt fra Babysam. Der har været bestik med eventyr print på, melamin tallerkner, porcelæn tallerkner og kop – det er virkelig svært at anbefale et frem for de andre. Det har været fedt at have en masse forskelligt at vælge imellem, da ungerne ikke kan overskue at sidde med almindelig bestik og tallerkner, så passer børnestørrelserne perfekt indtil de når 4-5 års alderen. Ungerne har skiftet mening fra måltid til måltid hvad de syntes var det bedste. Dog var der et sæt bestik som skilte sig ud frem for andet. Det var bestiksættet fra Toddler som er så fint for de små at holde på. Skaftet er nemlig ret tykt i forhold til klassisk bestik og det er lavet i gummi så hænderne ikke glider så så nemt ud af babys hænder. Jeg så lige at du kan købe det hos www.cuddle.dk  til en helt vild lav pris. 

  • Indsæt billede af en af børnene og bestik/spisesæt – 

Bøger: Oskar fik H.C. Andersens bog med samlede eventyr og historier. Det er virkelig en fantastisk gave som kan bruges igen og igen. Den passer til alle aldre og så er den virkelig fin og flot og har det der eventyrstemning over sig. Derudover fik han biblen på serbokroatisk. Og selvfølgelig børnebiblen fik de alle tre fra kirkerne de nu var døbt i. Vi er blandet nationaliteter men valgte at få alle 3 børn døbt. (Jeg har dog ingen forventning til at de absolut skal konfirmeres – det er helt op til dem selv) Men børnebiblen er en god måde at introducere de små til kristendommen hvis man måske gerne vil være lidt mere end bare “kultur-kristen” til jul og de andre højtider. Irma fik den fedeste pegebog som jeg helt klar vil anbefale at ønske sig eller bare købe. Den hedder “Pegebog til de lidt finere børn”. Den er så sjov, der er billeder af privat-jet, diamantring, champagne og alle andre lækre ting. Det er så fedt med en stor bogsamling med bøger om dyr, maskiner, mennesker og bare gode historier til alle aldre. Det er en skøn måde at være sammen med sine børn på. Vi læser stort set hver aften inden ungerne skal sove, så er det rart at have en fyldt bogreol så der er nogle stykker at vælge imellem. 

Hjemmelavet gaver: Hjemmestrikket bamse fik Irma fra hendes Gudmor, hun havde selv strikket den udover at give hende et smukt armbånd. Og jeg synes det er rart med hjemmelavet gaver. Det er skønt at kunne berige sit barn med gaver der allerede har en historie og som hun kan have med sig 🙂
Nu når vi er i boldgaden med hjemmelavet gaver, så kan jeg jo anbefale noget fra vores webshop. De er jo hjemmelavet og hvis du ikke selv har tid, lyst eller fingersnilde men gerne vil have en lille ting med som andre helt sikker ikke kommer med, så kan du jo vælge imellem hæklet suttesnor, hæklet bolde/rangler, hårbånd eller en garagepung.   

  • indsæt billeder af produkter og links til produktsider – 

womenmadeshop.dks Top 10 liste over dåbsgaver/navnedagsgaver:

  1. Bøger! Eventyr af Grimm, H.C. Andersen, pegebøger, bøger om dyr/maskiner 
  2. Smykker til pigerne / Klassisk fodboldtrøje til drengene  
  3. Højstol eller klapvogn. Større babyudstyr som I ved i kommer til at mangle
  4. Flagranke og/eller fødselsdagstog som barnet kan se på hvert år til fødselsdag
  5. Motorik legetøj som f.eks. sansegynge, bobbles, hoppegynge, gåvogn
  6. Bestik og tallerkner i baby og børnevenlig udgave
  7. Juniordyne og juniorsengetøj
  8. Hjemmelavet gaver!! Bamser, tøj, suttesnor, hårbånd, tøj 
  9. Et fint og lækkert sæt tøj, sko, gummistøvler, flyverdragt, regntøj  

10. Sølv-dimser som giver mening for jer og dit barn som f.eks. tandskrin

Listen er ikke skrevet i prioriteret rækkefølge, du skal bare se den som en liste fuld af forslag over hvad du kan ønske til dig barn eller give i gave 🙂

Nå, det var vist det fra mig og min holdning og ideer til dåbsgaver. Hvad har du ønsket dig til dit barn og hvilke gaver har overrasket dig mest? 

Solskinshilsner fra Dea

Klar, parat babystart – must-have til fødslen

Der fødes jo ekstremt mange skønne babyer i år og hospitalerne opruster og gør sig klar til at tage imod alle disse nervøse kommende forældre og deres smukke babyer. Det fik mig til at tænke tilbage på de 3 gange, hvor min mand og jeg skulle gøre os klar til at tage afsted til fødegangen… Eller måske var det nok mig der gik gå op i hvad vi skulle have med og hvilke ting der skal være i tasken til vores kommende familiemedlem og hvilke ting jeg kunne forestille mig at få brug for. Så derfor har jeg skriblet en liste sammen til alle jer, der render rundt derhjemme og putter ting i barselstasken og tager ting op igen af barselstasken og går i cirkler for at finde ud af hvad det liiiiige er du, din partner og jeres baby får brug for 🙂

  1. En god rummelig taske at pakke i. Det behøver slet ikke være her i tager pusletasken med. Første gang pakkede vi i en sporttaske med ting til mig, min mand og vores søn. Jeg anbefaler en stor taske med alle ting i, for din kære partner skal holde styr på denne taske mens du koncentrerer dig om at føde, så hellere færre ting at holde styr på i denne situation!
  2. Skifte tøj til dig selv. Det er altså de færreste der hopper ned i et par jeans med skinny-fit.  Det skal være tøj du ved er rart at have på og du føler dig tilpas i! Jeg ville rigtig gerne ud af det tøj jeg havde født i samt ud af de store net-underbukser med tilhørende gigantiske hygiejnebind, så pak nogle trusser som er behagelige at have og kan rumme et hygiejnebind – og nej, her er de lækre små g-streng heller ikke gode 😀 Hav nogle behagelige og bløde bukser klar, som pyjamasbukser, yogabukser, joggingbukser eller leggings.. Jeg ved godt at man ikke ser super lækker ud, men de første 48 timer handler bare om at minimere irritationer omkring dig. Bluser/t-shirts som let kan knappes op eller tages af når der skal ammes. Du kan eventuelt have et par amme-bluser/toppe klar som gør det lettere at få tøjet af og på når der skal ammes.
  3. Husk alle papirerne. Din vandrejournal, sygesikringsbevis, papir fra jordemoderen og kommunen med mere.
  4. Amme-BH’er! I flere tal! Du kommer til at skulle skifte amme-BH flere gange, for når mælken først er løbet til, så er der mælk überalles! Men amme-bh’en gør det bare lettere at amme. Ofte gik jeg kun rundt i en amme-BH og havd en cardigan uden over som let kunne knappes op og i. Ellers tages helt af. For amningen starter ikke let for nogen mor og baby og det kræver øvelser og tricks til hvordan det passer dig og din baby bedst.
  5. Ammeindlæg og salve til ømme brystvorter, så behøver du ikke at skifte amme-bh 20 gange om dagen, men du kan skifte ammeindlæg når behovet er der. Og salven får du brug for flere gange om dagen. Der er bliver slidt på brysterne på en måde du aldrig havde forestillet dig!
  6. Ekstra strømper/tykke strømper/hjemmesko.Under alle mine 3 fødsler har jeg frosset mine fødder og ben, så det har været rigtig vigtig for mig at have et par gode varme sokker oven på mine almindelig strømper. Du har altså ikke bukser på mens fødslen står på. Jeg frøs så meget under min anden fødsel at jeg fik kramper, men jordemoder reddet mig med et dejligt varmt tæppe, så det hjælpe sammen med de uldne sokker.
  7. Ekstra hårelastikker/hårspænder. Dit hår kommer til at kører rundt. Så skal det være nede, så vil du have det oppe, så skal det ned igen og have en hårspænde i…Og jeg kan blive ved. Bare ha´et godt læs af begge dele klar og fortæl din partner hvor han/hun kan finde dem henne. Det er rigtig godt at have hårelastikkerne klar når babes er kommet ud og der skal pusles og ammes.
  8. Læbepomade! Er virkelig vigtig. Du kommer til at skulle trække vejret igennem næsen og puste ud af munden, og dine læber tørre til. Og senere kommer der gispe-lydene som også tørre dine læber ud. Det er SÅ irriterende at have tørre klistret læber på en virkelig ikke fed måde, så er godt at have læbepomaden klar ved hånden. Og når jeg siger ved hånden, så er det igen din partner der skal vide hvor pomaden ligger i tasken 😉
  9. Medicin, hvis du tager medicin så husk det! eller hvis din mand/partner tager medicin så husk også det 😀
  10. Mad/drikke/snacks. Det er ikke så meget til dig, som fødende kvinde, der har brug for det vilde at spise – tværtimod. Men eftersom de fleste førstegangsfødende bruger 12-24 timer på at opholde sig på hospitalet, så får din partner brug for noget at spise. Og her skal du være forberedt på at smaskelyde, knaselyde og madlugte aldrig har været mere irriterende end på dette tidspunkt! Jeg glemmer aldrig at min mand sidder og hygger sig med en kop kaffe og smiler og har det rart og er fuld af spænding og positivitet på at møde sit kommende barn. Imens jeg kigger på ham med de vildeste dræber øjne og må bede ham om at gå væk, fordi han stank af kaffe og i stedet for lige række mig et glas saftevand med sugerør i… som han så måtte holde for mig imens jeg kunne fik mig en tår at drikke. Men tredje gang jeg skulle føde, skulle min mand og jeg gå en tur på fødegangene fordi mine veer aftog og jeg der fik en sygelig trang til chokoladebar, så mit sidste måltid var en god gammeldags Anthonberg marcipanbrød og nøjh den gjorde godt!
  11. Morgenkåbe, så rart at tuller rundt i – det behøver  vist ikke at blive uddybet yderligere 😀
  12. Skiftetøj til far/partner. Sådan en fødsel grisser lidt, kan man vist roligt sige. Og jeg mener at alle vores 3 børn har kvitteret med at tisse på min mand første gang han tog imod dem. Jeg kan også huske at Irma tissede på mig, kort efter hun kom op at ligge hos mig. Så det er altså ikke kun dig og dit barn der har brug for rent tøj men også din partner. Hvis det er første gang I skal have et barn, så overnatter i sikkert på patienthotellet, så der får han/hun naturligvis brug for rent tøj.
  13. Toiletsager! til både dig selv og din partner. Første gang jeg skulle føde havde jeg pakket en tandbørste, tandpasta, deodorant men jeg havde glemt ansigtscreme, ansigtsrens, bodylotion, make-up, hårbørste, shampoo, kropssæbe osv. Og det er virkelig ikke fedt at dit første bad efter en fødsel er uden sæbe eller endnu værre hospitalssæbe og bagefter kan du ikke børste dit hår ud og dit ansigt og krop sukker efter cremer 🙁 
  14. Bind – du får en masse til rådighed på hospitalet. Men hvis du har nogle favoritter er det nok meget rart at have dem med 🙂
  15. Ekstra kontaktlinser/briller. Jeg bruger selv kontaktlinser men brillerne var virkelig en god aflastning når du skal op flere gange om natten og generelt falder nat og dag sammen. Jeg fik også nogle kontaktlinser som jeg kan sove med, det er virkelig godt, når man falder i søvn hele tiden og det er bedre for øjnene. Øjnene ånder bedre og du skal ikke lede efter briller i mørket.
  16. Opladere til mobiler og kamera. Første gang overnattede vi på patienthotellet og havde brug for at komme i kontakt med familie og venner. Men de sidste to fødsler er vi kommet hjem 3 timer efter fødslen. Men du har stadigvæk brug for at have strøm på din mobil til billeder og opkalder til familie og venner
  17. Bøger/magasiner/tablet/ipads til at slå tiden ihjel med. Igen der er lang ventetid for din partner. Og efter fødslen imens I overnatter på patienthotellet, så kunne det var skønt at se lidt Netflix/HBO imens amning bliver kørt i stilling.
  18. Mønter til diverse automater på hospitalet hvis I får lyst til noget at drikke og spise som I ikke havde med hjemmefra. Alle mine tre fødsler foregik om natten, så der var kiosken og kantinen ikke åben. Dog kan mange af automater på både Hvidovre og Herlev Hospital tage imod kort!
  19. Babys første sæt tøj. Jeg syntes det var så hyggeligt og helt specielt at give vores børn tøj på for første gang. Godt nok var det ikke mig der gjorde det rent fysisk, for første gang var jeg så træt at jeg ikke kunne holde mig vågen og de andre to andre gange har min mand bare gjort det. Han ELSKEDE det – og det er så fantastisk at ligge i en dårlig hospitalsseng efter en “hård arbejdsdag” og se sin mand nusser om sine små nye! Kvinder lad nu bare jeres mand/partner gør dette og nyd øjeblikket.
  20. Babys hue og strømper/sutsko. Når baby lige er født er det vigtig at det ikke fryser og mister kropsvarmen, så derfor have en lille hue klar til baby og et par strømper, så varmen ikke fiser ud af baby.
  21.  Babydyne og dynebetræk. Det er så dejligt at pakke det lille pus ind i sin dyne og putte det. Så glem endelig ikke den. De har babydyne og sengetøj på hospitalet, det giver bare ikke den samme stemning, som når du har det med hjemmefra og selv har vasket og strøget og redt babydynen:-)
  22. Stofbleer. Dem kan du aldrig have for mange af. Der er ikke det de ikke kan bruges til og der er ikke det de ikke kan tørre op 😀
  23. Almindelig bleer til bebs. De har også masser af bleer  på hospitalet som I kan brug af imens i er indlagt. Så I behøver ikke tage forbi Bilka på vejen og købe en økonomibox.
  24. En lille gave til dit barn. Mange har købt en lille bamse og eller rangle til at have hos barnet fra fødslen af. Se gerne vores udvalg på webshoppen af unikke håndlavet gaver.
  25. Sut. Dog anbefaler mange jordmødre og sundhedplejesker at amningen skal være etableret før I giver baby sut, men ellers tag en med og en suttekæde, så sutten ikke bliver så let væk.
  26. Køredragt/flyverdragt til den lille når I skal hjem. Afhængig af vejret 🙂
  27. Autostol. Husk at få autostolen med i bilen når I køre, hvis I tager taxa så husk også at få den med. Mange taxachauffør vil ikke køre med jer når baby ikke er spændt forsvarligt fast.
  28. Barnevogn, hvis I tager offentlig transport og skal med det offentlige transport hjem, så husk barnevognen.

Det var mine must-have til at komme igennem den første tid på fødegange. Hvis der er ting du syntes jeg mangler, så del dem gerne med os ned i kommentarfeltet. Jeg vil elsker at høre hvad I ikke kunne undvære i fødselstasken:-)

Held og lykke til jer allesammen !

Far kan også amme! – eller 18 måder han kan gøre det lettere for dig at amme. (Nr. 16 skal man lige vænne sig til…)

Nu sidder du sikkert og tænker….”Mænd kan da ikke amme”… “og de skal på arbejde”… “de forstår slet ikke hvad det vil sige at amme”..
Men, min mand har fra “day-one” vi fik vores søn og efterfølgende vores piger, ikke ville finde sig i, at jeg skulle være den eneste der kunne trøste, skifte bleer og putte de små i søvn det første års tid. 

Derfor bød han ind alle de steder han kunne finde på, for at få ligeså meget tid med vores børn som jeg havde helt naturligt.

Så, nybagt og kommende mor og far, giv plads til at han kan lære at forstå amning og hjælpe dig. Hvis I taler sammen og arbejder sammen, så vil din kæreste helt sikkert sørge for at amningen er legende let og han vil hjælpe til med vasketøjet, få baby til at bøvse, lave aftensmad, hente vand og chokolade til dig og en masse andre skønne ting og give masser af kærlighed til dig og baby. 


Her kommer der 18, meget overskuelige, punkter som DU som mand/partner kan gøre derhjemme for at hjælpe til med amningen: 

  1. Din kæreste skal sidde godt og føle sig tilpas
    Sørge for at din kæreste sidder godt og har et sted hun føler sig tilpas, når der skal ammes. Sofa, lænestol, dobbeltsengen eller hvor du nu føler dig bedst tilpas.
  2. Chokolade og vand hjælper på humøret
    Stå klar med chokolade og vand. Hvis hun ikke får væske nok bliver hun dehydreret og chokoladen hjælper altid på humøret og energiniveauet. 
  3. Lad faren pusle babyen
    Når amning er færdig kan far tage babyen og pusle. Det er en meget fin måde at være sammen med sit barn på, og mor kan få smurt brystvorterne, få skiftet ammeindlæg og pakke brysterne sammen igen.
  4. Få baby til at bøvse.
    Hjælp med at få baby til at bøvse. Det kan virkelig være svært og drilsk for den lille ny at bøvse og det er virkeligt ikke rart at have en bøvs på tværs. Så aflast din kæreste og hjælp med at få den lille til at bøvse. (Vi har gået rundt i over 30 minutter for at få de små til at bøvse, det kan de altså ikke lige fra start af og skal have hjælp til)
  5. Moren og baby har brug for ro
    Sørg for at der er ro omkring moren og babyen – hold gæster og søskende væk, især hvis baby ikke kan koncentrere sig og/eller at amningen endnu ikke er etableret ordentlig, Dog, hvis søskende ønsker at deltage, find en løsning der passer jer alle, så store-bror/-søster, ikke føler sig sat ud på et sidespor. 
  6. Have forståelse for mangel på energi
    Have forståelse for at amning dræner for energi, så det er helt OK at kæresten lægger sig til at sove bagefter. 
  7. Gå en tur med baby
    Gå en tur med baby efter amning, så mor kan slappe af og få lidt ro. Eller tag din kæreste med ud på en gåtur. Det er en dejlig måde at være sammen på og få luftet hjernen, så der kommer naturlig energi. Hvis I vælger at gå en tur på et tidspunkt hvor I ved, at baby tager en af de længere lure, så kan I sikkert nå at snuppe en bid mad eller en kop kaffe på en af jeres favorit caféer. Så har du også lige scoret lidt alenetid med fruen 🙂
  8. Hold hende ved selskab
    Sid ved siden af din kæreste/kone/partner og hold hende ved selskab Man kan hurtigt føle sig alene om opgaven og det er rart med selskab og du lærer også at tyde små tegn fra din baby, når det for eksempel er sulten, skal bøvse, skal skiftes osv.
  9. Trøst og støt din kæreste under amningen
    Trøst og støt din kæreste hvis det er svært at få amningen til at fungere og have forståelse for, at det ikke altid lykkes første gang. Og bare være der for hende, selvom det ikke er dine bryster der gør ondt og er drænet for mælk, så har hun stadig brug for din opbakning.
  10. Invester i en brystpumpe.
    Invester i en brystpumpe, så din kæreste kan pumpe mælk ud og du kan give flaske og have dejligt nærvær med baby engang imellem. Og din kærestes brystvorter kan få en lille pause. Men husk at amningen skal være etablere, så baby ikke bliver forvirret over hvor mælken kommer fra.
  11. Foreslå hende at pumpe ud til flere måltider.
    Hvis din kæreste producerer masser af mælk, så kan du foreslå at hun pumper ud til flere måltider, så kan hun få en pause fra hjemmet og baby i et par timer. Eller hun kan få sig en hel nattesøvn engang imellem. Det er guld værd og forebygger chancen for at udvikle en depression, som hun i forvejen er i målgruppen for. 
  12. Lav amme-te til din kæreste.
    Teen hjælper med at øge mælkeproduktionen, hvis din kæreste har svært ved at producere mælk. Og så er det bare rart med et godt alternativ til kaffe og andre koffeinholdige drikke, som hun ikke kan indtage i store mængder pga baby. 
  13. Sørg for at internettet fungerer
    Der er ikke noget værre end ikke at kunne tjekke Mails, Facebook, Instagram, læse nyheder på mobilen mens der ammes… Det er mange timer om dagen der går til amning, så det er rart med lidt underholdning. 
  14. Sørg for at TV’et fungerer
    TV’et skal fungere og fjernbetjeningen skal altid være indenfor rækkevidde…Det siger vist sig selv 🙂
  15. Playlister på Netflix
    Lav en god playliste på Netflix med alle din kærestes favoritserier, dokumentarer og film. Så har hun altid god underholdning lige ved hånden.
  16. Have forståelse for forstørret vatrondeller 🙂
    Hav forståelse for at der lige pludselig ligger forstørret vatrondeller rundt omkring i huset, med noget gulligt væske på. Det er ammeindlæg, som suger det overskydende mælk, hvis din kærestes bryster har en “lækage” der kan give pletter gennem BH’er og bluser. 🙂 Og det giver altså ikke et “Miss wet t-shirt-look” på den fede måde!
  17. Hjælpe godt til med de huslige ting
    Være klar på at hjælpe godt til med de huslige ting såsom aftensmad, vasketøj og rydde op efter din kæreste, for hun når det ikke altid imellem bleskift og amning. Husk også at energiniveauet sikkert er lavt, især indtil amningen er etableret. 
  18. Voksen-kærlighed og en tur i kanen 😉
    Vær forberedt på at din kæreste sidder mange timer med jeres baby og giver alt hendes nærvær til ham/hende. Men giv endelig ikke op på at give din smukke kæreste komplimenter og masser af kys og kram. Hun trænger sikkert også, som dig, til noget voksen-kærlighed og en tur i kanen…så hvis baby tager en længere middagslur, så kunne I måske bruge lidt tid på sengegymnastik 😉 Det giver masser af energi og sørger for at I to ikke glider fra hinanden… Men husk lige at din kæreste skal have overstået 8-ugers undersøgelsen ved læge og hun skal føle sig klar!

Alle disse punkter har min mand bidraget med. Jeg syntes det gav mest mening at han ligesom bød ind med hans erfaring med en ammende kone og 3 rollinger der skal fodres af. Han har gjort mange af disse punkter helt af sig selv og hvis der er noget jeg har bedt ham om, når han kom hjem fra arbejde så gjorde han det uden at trække en mine. Min mand var virkelig fantastisk til at finde måder på at være sammen med vores børn på, også da de var spæd. Han ville virkelig ikke finde sig i, at jeg skulle være den eneste der kunne trøste og pusle. 

Så kære mand derude, Jeg skal hilse fra min mand og sige: “mand dig op og lad ikke din kære hustru styre alt med baby, byd ind og vis, at du sagtens kan skifte bleer, putte baby, og svinge støvsugeren uden at det behøver at være på dine kærestes præmisser. For på et tidspunkt løber din kæreste tør for energi og overskud og vil sætte stor pris på, at du har lige så meget styr på baby som hun har.”

Jeg vil elske at høre jeres historie om hvordan I gjorde amning lettere og hvordan I hjælper hinanden imens baby er en krævende-spisende-bøvsende-pruttende-monster. Del det med os i kommentarfeltet 🙂

Gode råde til køb af ventetøj og 10 hurtige råd til shopping af tøj til din gravide krop!

Jeg oplever at mange glæder sig til at shoppe ventetøj så snart de er blevet gravide. Men men men hold lidt igen og kig dit skab godt igennem efter noget af dit gamle tøj. Det kan helt sikkert bruges. Men dog er der nogle enkelte stykker tøj som jeg vil anbefale jer at investere i. Og huske nu at der er ingen grund at shoppe ventetøj når du er 2 måneder henne, hvis du først kan passe det i 6. måned eller at det måske var det forkerte størrelse i forhold til hvordan din krop vokser. 

Jeans og Bukser: Ved stort set alle mine 3 graviditeter er vente-bukser og jeans det første jeg har købt. Jeg går normalt ikke i løstsiddende tøj, så mine slim-fit jeans blev hurtigt svære at lukke. Dog kunne jeg jo sagtens passe mine jeans over numsen og lårene, så nogle af mine favorit jeans ville jeg gerne fortsætte med at kunne tage på. Jeg brugt det gamle elastik-trick til at få mine jeans til at nå sammen over mit voksende mave. Det går ud på at du sætter en almindelig elastik omkring knappen på dine jeans, igennem knaphullet og tilbage omkring knappen igen. Vupti – så er der samling på bukserne 🙂

Men når dette trick ikke helt duer mere og både numsen og lårene, har lagt sig ud til nogle flotte kurver, så vil jeg anbefale at købe nogle vente-bukser og -jeans. Jeg var stor fan af H&Ms jeans – der har mange modeller at vælge imellem, skinny-fit, boyfriend-fit, regular-fit og til okay billige penge. 249 kr. for et par jeans er fint synes jeg. Derudover har de også bukser i flere forskellige modeller. Ellers så er der jo Mamalicious, de gør det også godt både bukser og jeans. 

Skjorte og bluser: Alle mine formsyet skjorter og bluser blev hurtigt gemt væk, fordi hverken mine bryster eller mave kunne være i det. Så jeg gik igen på tilbudsjagt og fik købte nogle fine bluser i min normale størrelse eller en størrelse større og så i oversize model. Eller tunika. Jeg købte en striktrøje i venteudgave under min anden gravidtet, da jeg havde brug for en varm trøje til den kolde vinterperiode. Ellers klarede mine cardigans i strik det fint.

Cardigan / Habitjakke: Dit garderobeskab gemmer helt sikkert på flere cardigans og habitjakker i flere forskellige former og farver. Brug dem! Jeg er ret sikker på at du ikke kommer til at købe vente-udgaver af disse. Jeg brugte mine habitjakker rigtig meget, fordi det hurtigt piftet et par kedelig jeans og sort bluse op. Derudover skulle jeg stadigvæk se præsentable ud når jeg mødte på arbejde og det hjælper en habitjakke dig helt automatisk med!

Undertøj: Alle mine trusser passede mig under alle mine graviditeter, så der var jeg ikke ude og købe nogle specielle ventetrusser, men BH’er, hold kæft end kamp af få noget til at passe til de der konstant voksende mælkekasser! Nu har gud ikke valgt at skabe mig, med et bare store flotte bryster, så at jeg lige pludselig havde et par kæmpestore D-skåle, var både skønt men også en krævende udgave! Jeg har godt nok købt mange BH’er i takt med at brysterne vokser og jeg fandt aldrig den perfekte BH! Så hvis du har nogle gode anbefalinger til BH’er, så skriv det lige i kommentaren så vi kan dele det med andre 🙂

Toppe og t-shirt: Jeg købte et hav af tanktoppe i forskellige farver og materialer som f.eks. blonder, igen almindelig toppe bare i en størrelse større. Jeg havde primært jeans og sorte bukser og nederdele, så en farverig top i blonde til et par sorte bukser og en habitjakke pifter hurtigt garderoben op. De fleste af de vente t-shirts der findes derude er simpelthen så kedelige. Jeg er stor fan af farver og print og elsker at klæde mig på efter humør og hvilke begivenheder jeg nu skal deltage i løbet af dagen. Så jeg var en lille smule træt af vores skandinaviske sort/grå/hvide toner med et lille splash af pastel og manglede noget sjovt til maven, nu hvor jeg alligevel har den og ikke kan skjule den, så hvorfor ikke få lidt sjovt ud af det. Men tjek lige vores nye vente t-shirts ud! De er så fine og hylder din voksende mave både til et par jeans, bukser, leggings, nederdel og shorts! 

Nederdele/kjoler: Der findes et hav af fine vente-kjoler og -nederdele som følger moden, men jeg har ikke rigtig købt så meget af det. Hvis jeg ikke længere kunne være i mine egne kjoler og nederdele gik jeg på tilbuds-shopping efter kjoler og nederdele med masser af stretch uden lynlåse og knapper, og købte bare en størrelse større end det jeg normalt ville bruge. Jeg var stor fan af kjoler og nederdele, synes simpelthen det ser så yndigt ud over de gravide maver. Men HUSK lige et bælte i taljen, så du ikke ligner én stor firkant 🙂 Eller vælg en dejlig blød jersey kjole med stretch i, som følger dine former og pynt dig med kæder, så er du sgu lækker! 

Strømpebukser: Jeg synes hurtigt at de almindelige nylon strømpebukser blev for stramme at have på, så jeg købte et læs ventestrømpebukser som havde plads til den voksende mave. Det var virkelig dejligt og nemt. Jeg gik oftere i kjoler og nederdele under min graviditet end når jeg ikke var gravid. Syntes bare det var rigtig rart og heller ikke så varmt og pressende for kroppen 🙂

Overtøj, jakker og frakker:

Det var nok det sværeste for mig at finde noget jeg havde det behageligt i og som dækkede min mave og ikke kostede en formue. Jeg har haft termin i december, marts og april, så det var var altså et must for mig at have en ordentlig vinterfrakke – men hold op hvor er det svært at finde en der lige passer humøret og pengepungen 🙂
Jeg har alle tre graviditet købt en almindelig frakke på tilbud bare i en størrelse større end jeg normalt ville købe. Jeg har købte jakker og frakker til billige penge, da jeg vidste at de vil være alt for store efter min graviditeter og det har været så kort tid jeg har brug for en vinterfrakke. Derfor ville jeg ikke investere penge i en dyr vinterfrakke. Men ellers tag et kig på www.dba.dk, www.tradono.dk og www.trendsales.dk Der er helt sikker gode tilbud på ventetøj 🙂 

Træningstøj: Nu må jeg være ærlig med jer og fortælle at jeg lavet absolut intet fysisks aktivitet! Det eneste jeg holdt af var at gå ture og dyrke lidt Pilates mest på grund af de gode vejrtræksøvelser som du får brug for under fødslen.Så jeg har altså “Zero” erfaring med træningstøj til gravide men tjek lige denne her side ud: https://family2be.dk/produkt-kategori/ventetoej/graviditets-traeningstoj/ De har et virkelig stort udvalg af træningstøj til gravide! Og jeg er tilhænger af at I skal træne jeres gravide kroppe som I plejer, dog tilpasse det lidt med vægte og gentagelser, men det kan jeres lokale træningscenter helt sikkert hjælpe jer med 🙂

10 hurtige anbefalinger til køb tøj til din gravide krop – det er ikke kun maven der vokser!

  • Start først med at købe ventetøj når du har brug for det og det passer!!
  • Køb en størrelse større end du normalt ville købe når du ikke er gravid.
  • Sørg for at der er stretch i stoffet, så intet strammer om bryster, mave og over underliv.
  • Det er rigtig godt med tøj der stramme om benene, det hjælper med at støtte på væske i benene og åreknuderne. Men ikke for stramt om maven!
  • Sørg for at holde maven varm. Det kan godt være at du har det varmt men maven er kolde og det kan baby ikke lidt. Så tænkt på maven når du shopper.
  • Gennemgå din garderobe – der ligger helt sikkert noget som du kan bruge
  • Brug et bælte i taljen – for at fremhæve maven og taljen. Du har da stadig en tajle ik´? 🙂
  • Køb ikke for meget ventetøj – tænk det som basistøj til din eksisterende garderobe
  • Vær ikke bange for at tage en farverig top på til et par mørke jeans.
  • Hyld din mave og dine flotte bryster – køb bluser/t-shirt med fine print.

Anbefalinger til shopping af ventetøj:https://family2be.dk,   www.H&M.com , www.Mamalicious.com, www.mamafashion.dk

10 gode grunde til at lade dine børn holde ferie i 7 dage hos deres bedsteforældre UDEN dig!

Min mand og jeg er et af de der par, som har valgt ikke at købe et hus eller flytte tilbage i nærheden af vores forældre, da vi fik børn. Det er der flere årsager til, men ingen af dem har noget at gøre med at vi ikke ønsker at være tætte på vores forældre. Vi har et fint forhold til både mine forældre og svigerforældre og jeg tror faktisk det har bragt os tættere på hinanden, altså, at vi ikke kan se dem når vi har lyst til og at vi heller ikke “bare” regner med at de kan hjælp os hele tiden. Derfor har vi også gjort os mange overvejelser om hvordan vi ønsker at vores børns forhold til deres bedsteforældre skal være og det at bo 300 km væk fra dem ikke skal være en hindring for, at de kan få et godt forhold til hinanden og være lige så tæt på hinanden, som andre der har bedsteforældre i nærheden. En af tingene min mand og jeg har talt meget om er hvordan vores forældre kan lære vores børn at kende, uden at vi hele tiden går i vejen og en af mulighederne er, at vores forældre gerne vil have vores børn på ferie hos sig. 

  1. Dine børn lærer hvilken baggrund og værdier du og din partner kommer fra.

Når man flytter hjemmefra og især når man flytter sammen med sin kæreste og får børn, så begynder du at lave dine egne traditioner og må at gøre tingene på. Der er sikkert ting du tager med dig hjemmefra og andre ting du slet ikke vil have med dig. Men nogle gange glemmer man lidt hvilke traditioner man havde- måde at spise på, lave mad på, tage på tur på eller spille spil på da man selv var barn og sammen med sine forældre. Eller man glemmer forskellige begivenheder som har haft betydning for hvem du er i dag som person. Derfor er det for os en rigtig god hjælp at vores børn kan holde ferie hos vores forældre i vores barndomshjem. Vores børn lærer at der ikke altid går en bus hvert 5. minut eller en metro eller et S-tog og at man ikke bare lige kan løbe over på skolen og spille fodbold med sine venner. De ser også at jeg er vokset op i en lille landsby og at lugten af køer og grise er en del af dagligdagen. Derudover lærer mine børn en masse om min mands værdier og baggrund som vi måske ikke altid er så gode til at huske. Så er det så fint at mine svigerforældre kan fortælle om dem på deres eget sprog. Og det samme gælder mine forældre.

  1. Dine børn lærer et andet sprog – serbo-kroatisk og jysk!

Nu tænker du sikkert, vi taler kun dansk hjemme hos os. Men det troede jeg jo også at jeg gjorde indtil jeg flyttede fra Jylland til København og fik børn. Jeg taler jo jysk, men meget af min jyske-accent er forsvundet i årenes løb af at bo i København. Men vores søn, Oskar, han har spurgt mig mig flere gange hvilket sprog hans bedstemor og bedstefar taler… Hvortil jeg måtte svare “dansk”, men han synes ikke det lyder som dansk. Så jeg måtte forklare ham at de taler jysk, hvilket er dansk men med en anden accent. Oskar var cirka 3 år da han rettede på min mor når hun udtalte “Æg” forkert og min far når “Traktor” blev til “TraVtor” og nu er han snart 7 og der er flere ord, som de løbende må finde sig i at blive rettet på. Men på den anden side, så elsker de det også og Oskar synes det er sjovt at sige “Så’n Noe LÅrt” (takket være hans bedstefar).
Udover mit jyske, så er min mands familie fra ex-Jugoslavien, så deres første sprog er serbo-kroatisk. Min mand taler også serbo-kroatisk herhjemme til alle 3. Så alle vores 3 unger får alt at vide to gange- først på dansk og bagefter på serbo-kroatisk… Hvilket nogle gange resulterer i små-irritationer fra de 2 store, da de mener at de havde forstået budskabet første gang:-)

Men nogle gange går der nok for meget dansk i det herhjemme og vi vil rigtig gerne have at vores børn forstår deres fars modersmål og gøre det lettere og mere behageligt for mine svigerforældre at tale og være sammen med deres børnebørn. Derfor udvikler vores børn deres sprog helt vildt på sådan en uges tid hos deres bedsteforældre. De lærer både nye ord på serbo-kroatisk men også på dansk. Mine svigerforældre er rigtig opmærksomme på om deres børnebørn forstår hvad de siger og de er ikke blege for at forklare dem det på dansk og igen på serbo-kroatisk. Derudover fortæller mine svigerforældre også at de får øvet deres dansk mere fordi de også er “tvunget” til at tænke over hvad ordene betyder på dansk og serbo-kroatisk.  

  1. Dine børn bliver introduceret for andre aktiviteter end de vil gøre derhjemme.

Jeg må indrømme at vi ikke er verdensmestre i at tage vores børn ud på diverse aktiviteter i weekenderne. Hvis vi ingen planer har som fødselsdage, familieudflugter, sammenvær med venner, så er vores weekender helliget til at blive hjemme og tage den minut for minut. Der bliver ikke mange museums-, tivoli-, bondegårde- og svømmehal besøg men til gengæld er vores forældre utrolig gode til at tage ungerne ud på alle mulige ture. De kommer i svømmehallen hver evig eneste gang de er hos mine forældre. De får bagt boller og kager sammen med begge bedstemødre, de kommer på bondegårdsbesøg med mine forældre, de laver havearbejde sammen med begge bedsteforældre. Min far elsker at lave alting selv i hjemmet, det skal siges, at han er en rigtig stereotyp på en handy-man og garagen er fyldt med værktøj og redskaber som kan bruges. Så både Oskar og Vega får lov til at hamre, bore huller og slibe, så der er både blevet bygget gevær, pistoler, slangebøsser, fuglehuse, ja alt muligt. Min svigerfar er et stort legebarn, han elsker alt sport! Så alle 3 unger bliver aktiveret hjemme i haven med trampoliner, svømmehal, legeland og udendørs lege i haven – primært boldspil.
Mange af de aktiviteter de laver sammen med deres bedsteforældre er aktiviteter jeg tænker på, men simpelthen ikke altid kan finde energi til at komme i gang med…Bare tanken om at pakke badetøj til en på 7, 3, og 1 kan tage pusten totalt fra mig. Og jeg synes altid lige når vi er ankommet til en aktivitet, så skal Irma på 1 år sove. Men bedsteforældrene de gør det bare og har ingen brok eller besvær at tilføje! Det er virkelig skønt! Og en fantastisk glæde der kan ses både hos de unge og gamle 😉

  1. Dine forældre og svigerforældre får mulighed for at knytte bånd til dine børn i fred og ro uden at du dikterer hvad de må eller ikke må.

Nogle gange kan jeg blive så optaget af at mine børn skal opføre sig pænt når vi enten har gæster eller er på besøg hos andre. Men det kan blive så krævende både for mig men også for vores unger fordi vi hele tiden er efter dem. “Sid stille”, “spis pænt”, “tal ordentlig”, “ikke græde” så til sidst er det hverken sjovt for os, børnene eller gæsterne. Hvis der er nogen mennesker der får ondt i hjertet når forældrene er efter deres børn, så er det bedsteforældrene. Ofte kan der opstå konflikter mellem forældre og bedsteforældre når partner bliver såret ved følelsen af at de ikke respekterer hinandens regler og de begge bare vil gøre det for børnenes skyld. Men ved I hvad, børn er simpelthen klogere end vi giver dem kredit for. Vores tre unger kender udmærket godt reglerne når de er hjemme, de kender reglerne i skolen og institutioner, de kender reglerne når de er hos deres legekammerater og sidst men ikke mindst så kender de også reglerne hjemme hos deres bedsteforældre. Dine børn glemmer ikke hvem deres forældre er og hvilken holdning forældrene har til forskellige situationer. Derfor er det for os, som forældre, virkelig vigtigt at give slip og lade bedsteforældre tage over 100%. Husk nu på, at det er dine egne forældre som har opdraget dig og medmindre du er blevet misbrugt fysisk eller psykisk, så mener jeg ikke der er nogen grund til bekymring. Så hører jeg mange der nævner: “Jamen, de får slik, kager og is hele tiden hos deres bedsteforældre”. Ja, og hvad så!? Der ryger helt sikkert flere søde sager indenbords, men er det ikke også det fede ved at være hos bedsteforældrene? Bare ta børnene ved det, er jo fordi det ikke sker derhjemme. Derudover mener både mine forældre og mine svigerforældre, at de er blevet sat i verden for først at se deres børn klare sig selv i den store verden og bagefter for at kunne have fantastiske øjeblikke med deres børnebørn. De kan måske gøre ting med børnebørnene som de ikke selv havde tid eller mulighed for med deres egne børn. Det giver også bedsteforældre og børnebørn mulighed for at have “hemmeligheder” sammen for mor og far og giver et ekstra sted at skabe tryghed og tillid for barnet. Dine børn lærer at der er andre end deres forældre hvor de kan føle sig hjemme og i trygge rammer.

  1. Dine svigerforældre og forældre bliver ikke fremmede for dine børn.

Jeg kan huske at jeg følte mig fremmed for mine bedsteforældre og følte at de var lidt ligesom at give sine forældres venner hånden og sige “goddag” når man besøgte dem. Den dag i dag kan jeg stadig føle mig fremmed over for dem, men i baghovedet ved jeg at de bare gerne vil bruge tid sammen med mig og mine børn. Jeg høre også ofte historier om bedsteforældre der ikke rigtig ved hvordan de skal være sammen med deres børnebørn fordi de enten ikke ser dem ofte nok eller ikke må. Vi kender jo alle den klassisk historie om svigerdatter og svigermor som bare ikke kan enes, men ofte er det misforståelser og tanker inde i deres hoveder som ikke bliver adresseret. Jeg har altid ønsket, at den dag jeg fik børn, så skulle mine forældre OG mine svigerforældre have en rolle i mine børns liv! Og nu hvor vi bor 300 km væk fra begge bedsteforældre, så må der tænkes kreativt og ofres lidt på hver sin måde for at dette kunne ske. Det startede under min barsel hvor jeg har rejst til Jylland med Oskar af flere omgange og min mand har måtte komme hjem fra arbejde og savne sin nyfødte søn, fordi jeg havde brug for at være sammen med mine forældre og svigerforældre, for at Oskar kunne vænne sig til deres dufte og lugte i huset. I dag kan vi se, at han kender begge hjem ud og ind. Men det har ikke været helt så let for mig med Vega og Irma, da Oskar jo var noget ældre og skulle passe skolen men til gengæld har Oskars tryghed ved at være hos sine bedsteforældre smittet af på begge søstre, så de automatisk føler sig sikre og stoler blindt på sine bedsteforældre. Det er ikke altid kun for børnenes skyld men også for jeres forældres skyld. Gør jer selv en tjeneste og hjælp dem med at føle sig tilpas. Tal højt om hvad i som forældre gerne vil have og hvordan jeres forældre har tænkt sig at være bedsteforældre for deres børnebørn. For det er altså noget, du som forældre ikke kan bestemme.   

  1. Dine forældre/svigerforældre kan tage nogle “kampe” med jeres børn. Vænne dem af sut, toilettræning, læsning osv.

Der er jo enormt mange ting vi som forældre skal lære vores børn for at de ligesom kan indgå i helt almindelig sociale relationer og det har jeg heller intet imod. Jeg mener, at hvis man har valgt at få børn skal man også være der for dem og ikke overlade opdragelsen til vuggestuen, børnehaven eller skoler. Nej, tag ansvar for dit barn. Nogle gange kan man bare få nok af at hele tiden skulle tage den ene kamp efter den anden. Og så er bedsteforældre endnu en gang en helt fantastisk hjælp. Begge bedsteforældre har hjulpet til i den periode hvor Oskar og Vega skulle lære at leve uden bleen og begge bedsteforældre har spurgt hvad vi har gjort derhjemme, så de kan tilpasse det til dem. Oskar har lært at stå på rulleskøjter hos mine svigerforældre og sidst Irma blev passet af mine forældre, sammen med Vega, så er Irma blevet vænnet af med at have sin sut i munden 24/7, men kun bruge den når hun skal sove.

  1. Du og din partner har tid til at “lade batterierne op”. fordybe sig i samtaler, spise uforstyrret, se en film og gå ud uden dårlig samvittighed

Jeg ved godt at mange vil sige, “I kan da bare bruge tid sammen når børnene er lagt i seng”. Ja, det kan vi, men det sker fra tid til anden, at enten har en af os ekstra arbejde, eller 1-2 stk barn ikke vil sove eller vågner op efter et par timer. Derfor er det virkeligt rart at kunne have mere end 24 timer sammen til hinanden. Jeg synes de gange min mand og jeg har haft “kæresteaften”, så har det virket en smule påtaget, fordi vi skal planlægge det en måned i forvejen og koordinere det enten med en barnepige, forældre eller venner, derefter skal der bestilles tid på en restaurant, biograf, teater eller laves en aftale med nogle venner som vi ikke har set i 1000 år. Ved at vi har flere dage sammen alene, giver det os muligheden for at vi i løbet af dagen kan aftale hvad vi gerne vil lave efter arbejde uden at der skal gå den store planlægning i det. Det kan for eksempel være at drikke vin en mandag aften ude på en vinbar i stedet for hjemme i stuen, bare lige i et par timer. Det er oftest nok for os. Hvis vi er så heldige at få passet børnene en hel weekend, så elsker vi at tage ind på Strøget og ose rundt, spise frokost og drikke drikke. Det kan også være at spise rugbrødsmadder i sofaen foran fjernsynet imens vi ser 10 afsnit af en eller anden serie. (For det må man jo ikke når ungerne er hjemme 🙂 ) Det der er koden i det hele er, at vi er 100 % sikre på at vi ikke bliver forstyrret midt i vores samtaler eller stilhed når vi er sammen, der er ingen der skal have skiftet ble, en der skal fortælle om hvad han har lært i skole eller man skal ikke sidde og være opmærksom på om de nu sidder pænt ved bordet eller laver ballade.

  1. Du og din partner skal ikke skynde jer hjem fra arbejde og have dårlig samvittighed med at ikke kunne fokusere 100% på jeres børn.

Du eller din partner får mulighed for at fokusere 100% på arbejde uden at det går udover hinanden eller børnene. Det er rigtig rart ikke at føle at man skal løbe ud af døren fra arbejde for at hente ungerne inden diverse institutioner lukker. Vi kan rent faktisk få følelsen af at kunne lave noget færdigt eller fordybe os lidt ekstra i arbejdet uden at have en grå sky af dårlig samvittighed hængende over sig. Eller hvis vi gerne vil hjem og spise aftensmad med hinanden, men vi også har en deadline der skal klares, så kan vi også med god samvittighed starte computeren op før kl. 19-20 tiden og gøre arbejdet færdigt. Både min mand og jeg har arbejdet i hektiske brancher hvor der er deadlines, som bare SKAL overholdes og vi ved begge to hvordan det er at være i positioner hvor man ikke bare lige kan gå fra arbejdet, men vi har heller aldrig ville arbejde på andre måder eller undvære vores børn. Så derfor er det virkeligt rart at kunne sidde en enkelt time længere på job uden at have dårlig samvittighed eller åbne computeren derhjemme i sofaen og gøre arbejdet færdigt, uden at der sidder 3 mini-mennesker og stirrer på computeren og spørger om hvad vi laver:-)

  1. Dine børn får mulighed for at holde ferie fra skole og institutioner selvom du og din partner ikke har mulighed for det.

Tænk sig engang, du kan give dine børn en ferie fra deres dagligdag selvom hverken du eller din partner kan holde fri. Der står rent faktisk 2-4 mennesker klar til at tage sig af dine børn og holde fri sammen med dem helt uden at føle sig tvunget til det! Men bare fordi de elsker dine børn! Hvorfor i alverden skulle vi sige “nej” til det? Vores børn er ikke i tvivl om hvem der er deres forældre og hvem der opdrager dem og har lært dem de fleste ting i deres liv og jeg er ikke bange for at hverken mine forældre eller svigerforældre overtager den rolle. For ved I hvad, det har de jo prøvet med os! Nej, de vil jo bare gerne have lov til at være bedsteforældre. Jeg har sørget for at være tilstede første gang mine børn lærte at sidde selv, kravle for første gang, sige deres første ord og går deres første skridt. Men bedsteforældre vil så gerne lære dem alt muligt andet end det.
Dine børn kan få fri fra deres dagligdag, fri fra skolebøgerne, fri fra kampene de hver især kæmper med deres “kolleger” i institutionerne. Hvis I fik muligheden for at få ekstra ferie udover de 5 uger, så er jeg ret sikker på at I ville tage imod dem. Mange af vores børn er omgivet af 15-30 børn hele tiden og i dag skal alle institutioner jo rumme alle typer børn men uden at få nok personale til at hjælpe til med det, derfor tror jeg på, at vores børn har en hårdere og mere krævende dag “på jobbet” end os voksne har. De bliver afleveret før vi møder på job og hentet efter vi har fået fri og nogle bliver endda sendt i pasning selvom de er syge. Så når min mand og jeg har opbrugt vores ferie med børnene, så tager jeg kærligt imod tilbuddet om at mine børns bedsteforældre står i kø for at holde fri med dem!       

  1.  Dine børn, forældre og svigerforældre kan fortælle om deres oplevelser med et uvurderligt smil og entusiasme til jer, som kun kan varme et hvert hjerte. 

I ved godt hvordan jeres børn kan fortælle om en oplevelse de har haft, som er så fantastisk for dem, at tankerne kører hurtigere i hovedet end de kan nå at komme ud af munden på dem, og de kan slet ikke stå stille imens de skal fortælle det hele og stemmelejet bliver højere og højere jo længere vi når hen i historien. Sådan kan de forældre og svigerforældre også se ud når de skal fortælle om en oplevelse de havde med jeres børn. Det varmer simpelthen min mand og jeg så meget når de får lov til at opleve hvordan vores børn rigtig er. Det er svært at opleve dem rigtig i løbet af 24 timer og slet ikke alle 3, men når de har flere dage med dem og aktiviteter, som gør at de får lov til at opleve dem rigtig og se deres små personligheder. Det er så sjovt at høre om fortællinger om for eksempel diskussioner de har haft med en af dem eller samtaler om hvordan børnene opfatter verdenen, eller lærer dem at svømme eller hamre et søm i et træ. Min far fortæller altid om en oplevelse hver eneste gang mine forældre har passet vores børn, og det er om når vores børn vågner om morgenen og står op. Min far er dybt optaget af den ubetinget kærlighed vores 3 børn har til hinanden. De skal som det første når de står op og ser hinanden, give hinanden et knus og ligger sammen i mine forældres seng for at se tegnefilm til de bliver sultne nok til at de skal spise morgenmad. Jeg bliver både utrolig stolt som forældre at mine børn helt af sig selv, udviser ubetinget kærlighed til hinanden men jeg bliver også glad over at se den glæde mine forældre har når de fortæller om det.
Ja, det er jo selvfølgelig ikke altid en dans på roser når børnene har været væk i en uges tid. Når de kommer hjem igen til de vante rammer, så er der oftest en reaktion, som I som forældre skal være forberedte på. De skal lige vænne sig til husets regler igen og skal tidlig i seng igen og skal i skole, vuggestue og børnehave igen, der skal vaskes tøj og du skal vænne dig til kommentarer som “Sådan gør bedstemor/bedstefar ikke”! Men det er bare lige et par dages tid, så er alle normaliseret igen. Det er jo fuldstændig som når du selv starter op efter en uges ferie.
Men jeg kan stadigvæk ikke finde på nogle gode nok undskyldninger for, hvorfor du ikke skal give dine børn, dine forældre/svigerforældre og dig selv denne oplevelse i hvert fald et par gange om året… Jeg tror at vores børn har brugt i hvert fald 4 uger spredt over dette år allerede hos deres bedsteforældre på skift. Så giv lidt slip på din kontrol og giv dit barn og forældre den frihed og kadeau at de må få oplevelser sammen med dine børn uden dig!